torsdag den 10. maj 2018

Tilbudsavisen for uge 19 og 20

Har du husket at hente den nye tiobudsavis?
Hvis ikke så kan du se den her.

Madplanen bliver overordnet set lavet ud fra den.






Husk i morgen kommer den nye madplan her på bloggen, og i butikken.
Du kan hente den i morgen eftermiddag hos købmanden i Sandved.

Madplanen skal blot ses som en inspiration til hvad familien skal have til middag.

Købmanden i Sandved, en butik i udvikling.

torsdag den 3. maj 2018

madplan for uge 19


Her får I madplanen for næste uge. 
Som det sikkert kan ses er den noget forenklet, det skyltes at jeg ikke har haft meget tid at lave den i, da tilbudsavisen først er kommet i min besiddelse her til formiddag.
Madplanen er nu i butikken.


Madplan for uge 19
Mandag:
rester fra weekenden
Tirsdag:
Grillet marineret laksestykker
Tilbehør: græsk salat (tomater, løg, fetaost og olivenolie)
Onsdag:
Tomatsuppe med magaroni (alm. Pasta kan også bruges) og brød
Torsdag:
rester og oprydning i køleskabet
Fredag:
Grillet kyllingebryst med pastasalat, nødder og bagte kartofler og smørsovs
Lørdag:
Flæskesteg stegt som vildt på grill med råstegte kartofler og vildtsovs
Søndag:
Burger med salat


Håber at alle støtter op om vores købmand.

Købmanden i Sandved, en butik i udvikling.

onsdag den 2. maj 2018

I morgen kommer den

I morgen kommer den nye madplan i butikken, og som det skarpe øje kan se er husmoderens madplaner lavet således at de nemt kan rettes til efter vejret.
Mange vil jo gerne grille på denne årstid, hvilket er forståligt nok, men det kræver at man tilrettelægger sin madplan således at den nemt kan tilrettes.
Så husmoderen har vanen tro været på nettet og tjekket vejrudsigten ud, for bedre at kunne planlægge den kommende uges mad.

Som noget nyt vil jeg bestræbe mig på, at lægge lidt opskrifter ind på bloggen her og på min husmoder blog (husmoder-husmoder.blogspot.dk ), som passer til ugens madplan.

Jeg forsøger at lave madplanen ud fra det vareudvalg der er hos vores købmand, men dermed er det ikke sagt at det til tider kan svipse - ja, selv for mig. Er skaden sket, så kan man nemt finde alternativer i butikken, det gør jeg tit. Madplanen skal jo blot ses som en hjælp og inspirationskilde til den travle familie.





tirsdag den 1. maj 2018

Stormvejr og madplan

Hvad har storm og regnvejr dog med ugens madplan at gøre?
Jo ser I, idag skal vi, i følge madplanen, have medister og kartoffelsalat. Det er en ret man så udemærket kunne spise som en slags sommer ret. Blot ved at grille medisteren og dertil lave en kold kartoffelsalat.
Men da vejret i dag absolut ikke byder på hvae og grill-vejr, vil jeg stege pølsen på panden og dertil servere en varm kartoffelsalat.
Varm kartoffelsalat er meget nem at lave.

Du skal bruge:
kogte kartofler
løg, stegt i smør
lidt eddike
lidt sukker
De kogte kartofler tilsættes de stegteløg og deri kommes en lille smule eddike og sukker i (efter smag). Retten er nu færdig

Husk at du kan købe alle varerne hos vores købmand

Ny madplan fra torsdag middag

torsdag den 26. april 2018

Madplan for uge 18


Madplan for uge 18
Mandag: rester fra weekenden

Tirsdag: *Medisterpølse med hjemmelavet kartoffelsalat og flutes
Tip: medisteren kan grilles
Tilbehør: græsk salat (tomater, løg, fetaost og olivenolie)

Onsdag: *hotdogs, m *remoulade, ketchup, rå- og ristet løg
Tilbehør: blomkålssalat (*blomkål, æbler og hasselnødder snittes fint og blandes)
Tip: retten mætter mere hvis du selv bager brødet til.

Torsdag: rester og oprydning i køleskabet

Fredag: *tunfrikadeller med blomkålsris (nemt og hurtigt)
Tilbehør: ichberg salat, broccoli, tomater og fetaost i tern
opskrift på frikadellerne findes på nettet.


Lørdag: kyllingegryde ala Egegaarden ( opskrift ligger i butikken)
Tilbehør: brød (kan dog sagtens undlades)

Søndag: boller i karry med jasminris

hvis ikke varen er i butikken find da et erstatningsprodukt for det du mangler.
eks. kvark= a38 eller ymer
Jeg ved det ikke er helt det samme, men det er sådan husmoderen gør.
Madplanen skal ses som inspiration.

Du får gratis opskrifter på tunfrikadeller og blomkålsris,  når du henter madplanen i butikken.

Bon appetit fra husmoderen

tirsdag den 24. april 2018

Vores købmand er kommet i forårshumør.
Kom og se de mange flotte blomster der lige er kommet hjem.
Der er blomster til såvel hus som have.
Hos købmanden er du altid velkommen.

Husk, fra i morgen eftermiddag kan du hente den kommende uges madplan i butikken, eller du kan se den her på bloggen.

Du kan også gå ind på www.husmoder-husmoder.blogspot.dk og få flere tips og ideer.


Husmoderen støtter købmanden i Sandved ved at gøre alle sine indkøb der. 
Hvad gør du?

Købmanden i Sandved, en butik i udvikling





Diana Laugmand Bülows billede.

søndag den 22. april 2018

Hveder, bag selv eller køb færdige

På torsdag er det dagen før storbededag, og der er som bekendt hvede aften.Derfor skal jeg og Minna Rosa bage hveder torsdag.
Herunder får du den opskrift jeg har brugt gennem de seneste år. Den syntes vi på Egegaarden er lækker.

Du kan købe alle ingredienserne til de hjemmebagte hveder hos vores købmand

Varme hveder
Traditionen med at spise varme hveder opstod, fordi bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. 
Når der blev ringet med kirkens store klokke, var det et signal til, at alle skulle holde fri, og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjenesten og måtte hverken arbejde, rejse, lege eller spille. 
Selv bageren skulle holde fri og kunne derfor ikke bage frisk brød på dagen. I stedet bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, og folk kunne så købe dem dagen inden bededag og varme dem på selve dagen.

Husmoderens Opskrift på varme hveder

Tilberedningstid: 60 min.
Antal: 16 stk.
Ingredienser:
50 g gær
4 dl sødmælk
2 æg
½ tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
ca. 675 g hvedemel, måske lidt mere som så må tilsættes lidt ad gangen.

Lun mælken let og udrør gæren heri.Pisk æggene sammen (tag 2 spsk af æggemassen fra til pensling) og tilsæt resten. Drys salt, kardemomme og sukker over melet bland det godt, og tilsæt herefter melet efterhånden til æg og mælkemassen.Ælt dejen sammen til en let og smidig dej.T
Tildæk den og lad den hæve 30 minutter. 
Tag dejen ud på bordet, ælt den igennem og form dejen til 16 boller. 
Læg dem på en bageplade med bagepapir, med ca. 1½ cm. imellem bollerne. Lad dem efterhæve 20 min..
Pisk den gemte æggemasse med lidt vand og pensl bollerne. Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 min..
Lad bollerne køle af.
Når bollerne skal spises flækkes de og , lægges tilbage på bagepladen med skærefladen opad. Lad dem tørre i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter.
Nyd de varme hveder med smør og måske solbærsyltetøj.



Hvederne kan sagtens bages 2-3 dage før de skal spises. De holder godt på fugten og er derfor velegnet til at bage dage før anvendelse.
Det var jo netop derfor at man bagte den type brød i forgangne tider- de skulle kunne holde friske nogle dage, så længe helligdagene varede


Du kan også købe færdige hveder i butikken, hvis du ikke kan nå at bage.

Du kan hente Opskriften i butikken fra tirsdag middag.