lørdag den 4. februar 2017

Sørgeligt

Idag havde vi besøg af en ven som også bor her på egnen. Han berettede om mangt og meget, blandt andet om at det er katastrofalt at mange borgere i de små samfund ikke bruger de lokalt handlende.
Problemet med hans udtalelse var at han 5 minutter forinden havde fortalt at han kørte til Næsteved for at hente træpiller.
Jeg kunne så ikke dy mig for at sige at vores købmand også sælger træpiller. Hans modargument var så at de var for dyre, hvortil jeg stillede et regnestykke op for ham som inkluderede at benzinforbruget skal medregnes.
Det koster i snit 160 kr. at kører til Næstved her fra. De penge skal tillægges de varer man køber.
Deruover er vi som borgere med til at forringe konkurrenceevnen, for når ikke vi bruger de lokale har de svært ved at tage større partier varer hjem. Når de ikke kan tage større partier hjem er enhedsprisen højere og derved bliver prisen lidt højre i udsalget.
Tænk jer nu godt om inden I drøjner i Brugsen, Netto og Aldi i Fuglebjerg.
Det gør mig frygtelig ked af at mange stadig ikke forstår vigtigheden i at bruge de lokale. Det er så vigtigt for os alle at der bliver sat fokus på dette.
Vores købmand har et enormt udvalg af varer og butikken har udvilket sig meget på de 2 år Marie Louise har haft den.
Jeg handler stadig kun hos købmanden. Igår lagde jeg 1400,- kroner, og jeg tror mine ugentlige indkøb er steget til et sted mellem 1500- 2000,- kr.

Købmanden i Sandved, en butik i udvikling